Ure til cyklisten

Nå man cykeltræner, er det begrænset, hvor meget man kan have på sig, hvis man gerne vil være så hurtig som muligt. Det udstyr, man vælger at have med på cyklen, skal derfor helst være funktionelt og praktisk. Det kunne for eksempel være et sportsur. Med det helt rette ur kan du nemlig få mere indsigt i din præstation og gøre det nemmere at sætte nye mål.

Alle de vigtigste funktioner

Når det kommer til træning, vil man typisk gerne kunne se og mærke, at man gør fremskridt. Det kunne for eksempel være ved, at man kan løfte tungere vægte, lave flere sets eller gentagelser, eller at man måske kan løbe hurtigere eller længere, end da man startede med at løbetræne. Det samme gælder for motionscykling. Det kan dog være lidt sværere at holde øje med fremskridtene, når man cykler ude i det fri.

Du kan gøre det både nemmere at følge din udvikling og sjovere at cykle med et sportsur med pulsmåler. Det gør det let at følge med i, om du kommer i bedre form. Hold øje med, hvad din puls kommer op på, når du cykler den samme rute igen og igen. Hvis den bliver lavere og lavere, er det et tegn på, at du er kommet i bedre form, og du kan derfor begynde at gøre ruten hårdere, enten ved at gøre den længere eller at inkludere flere bakker.

Et sportsur vil ofte kunne give dig mange andre praktiske informationer udover pulsen, og det vil ikke være til besvær for dig, når du cykler. Typisk vil du også kunne se et estimeret kalorieforbrug og nogle gange også et bud på, hvor langt du har cyklet. Alle disse tal kan gøre det sjovere og nemmere for dig at følge dine fysiske udvikling og sætte nye mål.

Husk det vigtigste

Et sportsur er en rigtig god accessory at have med på cykelturen, men der er også nogle andre ting, du altid bør sørge for at have med, når du cykler. Først og fremmest er det enormt vigtigt at cykle med cykelhjelm. Hvis du cykeltræner kommer du højst sandsynligt op på nogle meget høje hastigheder, og det betyder også, at du kan komme slemt til skade, hvis du falder.

Herudover bør du altid sørge for at have en vandflaske med på cyklen. Hård konditionstræning får kroppen til at svede, og derfor er det vigtigt at have væske med, så du kan holde din krop sund og kørende.

Med disse ting på plads, er du godt på vej til at sætte nye personlige rekorder på din cykel.